|
Post by Amy Linnwood on Mar 20, 2008 18:42:40 GMT -5
Hun smiler selv stort og trykker sig nu åbenlyst ind til Max, dels fordi kulden er ret ekstremt nede på jorden. Hun mumler noget til ham, men det forvrænges af et gab. Hun føler sig pludselig utroligt afslappet... Hvis hun havde været klar over det, ville hun have følt sig utroligt flov. Det er dog ganske ubevidst, at hun et øjeblik senere glider ind i en let, tryg søvn, i hvilken hun automatisk krammer sig godt ind til ham, som en dyne..
((Fik lige at vide af veninden, at der er arbejdsmøde 7.00 i morgen tidligt... Hopper til køjs, nat-nat! xD)
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Mar 20, 2008 18:51:34 GMT -5
Kigger på Amy og smiler. Ligger mig også godt til rette klar til at sove sammen med hende ude i haven, på Atcan High ventende på en skideballe af rektor på morgendagen. Kysser hende let i panden og falder i søvn.
((Ikke godt! Godnat!))
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Mar 21, 2008 10:33:52 GMT -5
Amy begynder pludselig at blinke desorienteret med øjnene, da kolde, våde dråber kilder hendes ansigt. Da hun får øje på den overskyede himmel over sig, giver hun et gisp fra sig; hun har et øjeblik ikke den fjerneste idé om, hvad pokker hun dog laver herude. Den forrige aftens begivenheder kommer dog stille tilbage til hende, da hun får øje på Max, liggende ved hendes side. Hun smiler og kan ikke lade være med at tænke på, hvor kær han egentligt ser ud, når han sover. Hun undrer sig over, at de har kunne ligge ude i kulden hele natten - og i det hele taget falde i søvn! Regnen tager til, og hun puffer kærligt, men dog, så det kan mærkes, til ham.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Mar 21, 2008 12:14:54 GMT -5
Vrænger først på næsen og vender mig om på den anden side, men der går ikke længe før jeg sætter mig op. Gaber og gnider mig i øjnene da jeg så får øje på Amy smiler jeg stort. Der går lidt tid med tavshed. "Fuck, hva' er klokken?" Kigger på mit armbåndsur og slår mig derefter i hovedet. "Ja, vi har i hvert fald ikke ligefrem noget de første par timer.." griner jeg.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Mar 21, 2008 14:05:21 GMT -5
Det ingen tvivl om, at Max har ret i det, han siger. Amy smiler derfor bare og trækker sin jakke af; hun holder den bredt ud over sig selv og ham, da regnen tager til, så hverken hår eller bagdele bliver gennemblødte. "Det undrer mig egentlig, at der slet ikke er nogen, som har fundet os herude?" siger hun så med et blik på omgivelserne.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Mar 21, 2008 14:15:48 GMT -5
Tager også min jakke af og hjælper hende med dækningen. "Ja, men måske er der også nogen der har set os, men bare ikke gider gå herud i det her vejr?" Rykker lidt tættere på hende og smiler kort. Mit blik er stadig rettet mod hende.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Mar 21, 2008 14:25:03 GMT -5
"Tjaah, det skulle da ikke undre mig... " istemmer hun. Trods de grå, overhængende skyer, der blot synes at blive mørkere og mørkere, er det slet ikke så tosset at sidde herude efter hendes mening. Hun gengælder Maxs blik, men hendes eget flakker lidt, imod hendes vilje. Hun forstår ikke hvad og hvorfor, men hun kan ikke lade være med at føle, at eller andet er forkert. Hun nævner det dog ikke, nyder bare Maxs selskab.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Mar 21, 2008 14:35:02 GMT -5
Trækker jakken ned, jeg ved godt at det stadig regner. Men lige nu har jeg bare lyst til at nyde. Amy er stadig dækket. Bemærker hendes lidt flakkede blik. Kigger ned i jorden. "Er der noget galt?" Kigger op på hende igen med et lidt bekymret udtryk.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Mar 21, 2008 14:45:04 GMT -5
"Nej!" svarer hun lidt for hurtigt og lidt for kunstigt. Hun forsøger straks at sammenfatte sig. "Det er bare... at... " Hendes blik fanger i stedet jorden. Hun kan ikke rigtig blive enig med sig selv. Hun har aldrig rigtig haft svært med det med drenge, men til gengæld har det heller ikke været sådan nogen som Max. Hun har det selv med at presse lidt for hurtigt på, og hun er bange for at komme til det igen. "Jeg... er nok bare lidt sulten?" lyver hun mumlende og tager pludselig også jakken ned igen. Forbavsende hurtigt rejser hun sig op, giver sig ikke engang tid til at tage jakken på, før hun vender sig mod skolebygningen. "Vi ses nok... " Hun forsøger at smile, inden hun hurtigt forsvinder over plænen...
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Mar 21, 2008 14:51:37 GMT -5
Kigger endnu engang efter hende. "Fuck," Siger jeg rolig, "Fuck, fuck, fuck," Begynder at lyde skør. #FUCK# Råber jeg højt. Lægger mit hoved i mine hænder. Græder ikke, men hvor har jeg lyst til at græde. Rejser mig og går ind. Hvorfor sker det her altid for mig?
|
|