Dans

[Maxwell og Samantha]

Går lidt rundt i festsalen. Det er ikke spisetid så jeg er helt alene. Problemet er at jeg ikke kan danse, kigger lidt rundt for at sikre mig at ingen er her. Hvis jeg skal følges med Amy til skolefesten skal jeg da kunne danse.. Ikk'? Alt andet ville være pinligt. Går ud på et åbent sted hvor der ikke er borde og går nogle trin. Frem, tilbage, frem, til højre, tilbage, til venstre. Havde læst lidt på en hjemmeside og fundet nogle trin. Vipper lidt frem og tilbage. Hold op hvor må jeg dog se dum ud!

[Amy Linnwood]

På vej mod sit værelse i biologifløjen beslutter Amy sig til et hurtigt kig ind i Festsalen - det kunne jo være, at forberedelserne til den snarlige fest så småt var begyndt? Hun åbner døren let på klem, og hun opdager en person, der vist forsøger at danse med sig selv. Hun står lidt og undrer sig, kan ikke undgå at smile. Så går det op for hende, at personen er Max, og forvirringen bliver dobbelt så stor - hvad pokker har han gang i?
Hun træder helt ind i salen, lukker døren ganske stille bag sig. Hun går langsomt tættere og tættere på ham, dog uden at lave den mindste lyd.

[Maxwell og Samantha]

Og så frem og til højre og rundt og rundt og rundt og.. Av, jeg vælter direkte ind i en af borderne. Ligger oven på bordet og kigger op i loftet. ¤Jeg kommer aldrig til at kunne danse!¤ Hvisker jeg til mig selv.
Sætter mig op og kigger rundt endnu engang for at sikre at der ingen der har set mig. Jeg stivner da jeg ser Amy. Vinker stille til hende med et meget falskt smil.

[Amy Linnwood]

Amy har stort set afsløret sig selv, da hun ved Maxs og bordets ikke så kærlige møde bryder ud i høj latter; hun kan slet ikke lade være. Selv da Max endelig har opdaget hende, kan hun ikke tage sig sammen. Hun går grinende hen til ham.
"Hvad har du gang i?" får hun fremstammet med besvær. Han ser efter hendes mening ekstremt kær ud med sit lille, falske smil, der ikke rigtig holder vand.

[Maxwell og Samantha]

Kigger ned i jorden. "Åhh.. Ikke noget.." Det er tydeligt at høre på mig at jeg lyver, har altid været vildt dårlig til at lyve! Puffer til hende. "Du må ikke grine!" Det var ikke surt sagt men heller ikke sukkersødt. Jeg var genert uden tvivl.
Jeg kunne ikke danse og det var problemet, hvorfor fortæller jeg ikke hende bare det?!

[Amy Linnwood]

Hun udstøder en underlig lyd, da han puffer til hende, og forsøger mere roligt at tage sig sammen. Hun synes, hun kan fornemme noget underligt ved ham, men kan ikke se, hvad det skulle være.
"Hey?" Hun smiler og skubber blidt igen, sætter sig ved siden af ham på bordet. "What's up?"
Hun stryger ham let gennem håret med den ene hånd i forsøg på at få ham til at løsne lidt op.

[Maxwell og Samantha]

" Altså hvad vil du høre, den mærkelig mistanke eller den pinlige sandhed?" Kigger på hende. Er ikke glad for at sige tingene til hende, men ser ingen anden udvej.
Griner en smule da det kilder forfærdeligt da hun stryger mig over hovedet.

[Amy Linnwood]

Smiler blot af hans åbenbare kildenhed og fortsætter roligt. Hun er ikke helt sikker på, at hun forstår hans spørgsmål, men griner blot og svarer: "Jeg starter med mistanken... "
Hun ville ikke kunne beskrive hvorfor, hvis hun blev bedt om det, men hun finder Maxs tilbageholdenhed underligt charmerende og kan knap tage øjne fra ham i det øjeblik.

[Maxwell og Samantha]

"Okay, Rektor så os. Jeg fik ballade, han troede og tror at jeg vil.. du ved.. misbruge dig.." Finder det svært at kigge på hende så undgår det lidt.
Kigger så på hende og smiler. "Og det vil jeg selvfølgelig ikke, men det undre mig virkelig at han ikke dømmer mig til at være bedre end det. Altså helt ærligt.. Sådan noget kunne jeg aldrig finde på!" Tager fat i hendes frie hånd og giver den et klem.

[Amy Linnwood]

Amy fryser i sine bevægelser og trækker automatisk begge hænder til sig. Hun sidder lidt forstenet og folder dem i skødet, mens hun forsøger at fordøje disse mærkelige ting.
Først undrer hun sig over manglen på straf til hende selv, men da Max fortsætter snakken, bliver det helt glemt. Egentlig burde det jo ikke rigtig røre hende; hun kunne overhovedet ikke forestille sig, at han ville kunne finde på sådan noget, men alligevel støder ordene hende.
"Hvordan kan han sige sådan noget?" spørger hun lavmælt. "Han kender os jo ikke?"

[Maxwell og Samantha]

Ryster på hovedet. "Jeg ved det virkelig ikke.." Men jeg har faktisk på fornemmelsen at det var det med alders forskellen, men det vil jeg ikke fortælle hende.
For at få hende i godt humør igen ville jeg fortælle hende den pinlige sandhed. "Amy? Det lige før.. Det var et forsøg på at danse.. Og ja, jeg kan ikke danse.." Griner lidt forstenet. Ved at det før var lidt af et chok.

[Amy Linnwood]

Hun ignorerer først ubevidst hans sidste kommentarer; hendes hjerne er gået i selvsving og forsøger forgæves at skabe mening i rektorens "beskyldninger", selvom hun prøver på bare at lade det ligge.
Max vil åbenbart oppe hendes humør en smule, så på trods af at hendes tanker befinder sig halvt et andet sted, smiler hun skævt.
"Det siger du ikke... "

[Maxwell og Samantha]

Puffer lidt til hende. "Jeg ved det er skuffende og irriterende. Du skulle have hørt mig der ind jeg gik amok! Men vil du virkelig la' det her slå dig ud? Come on, Amy!" Bider mig i underlæben, hvad kan jeg mon gøre for at få hendes humør op igen? Kigger lidt bekymret på hende.

[Amy Linnwood]

Hun ryster på hovedet, føler sig pludselig irriteret.
Hvorfor lader jeg det dog gå mig sådan på? Rektor har jo for det først ingen idé om nogen som helst... og for det andet, så har han vel ikke andet i tankerne end at sørge for elevernes egen sikkerhed?
"Nej, det er i orden," siger hun sandfærdigt, mere for at overbevise sig selv end noget andet. "Jeg skal bare have lidt til at synke det, okay?"
Det bliver sagt end smule hårdere end nødvendigt; som pige føler hun sig berettiget til at tage tingene for lidt mere, end de måske egentlig er. Hun lader dog emnet ligge for nu.
"Han spurgte ikke efter mig?" spørger hun med normalt stemmeleje igen. Det er trods alt lidt underligt, at Max bliver kaldt op på kontoret, mens hun selv slipper.

[Maxwell og Samantha]

Ryster endnu engang på hovedet. "Nej, jeg sagde ikke at du var der også.. Han spurgte godt nok efter om jeg var alene, men.. det svarede jeg ikke på.." Kigger lidt rundt, det er en pæn stor sal. Kigger så på Amy.