Meningsfuldt tidsfordriv

[Amy Linnwood]

Amy kommer netop fra sit værelse, hvor hun har klædt om til træningsbukser og t-shirt. Hun har brug for noget at tage sig til, så hun kan slippe lidt væk fra sine egne tanker - og desuden har hun ikke fået rør sig meget, siden hun startede på skolen.
Hun starter let op med lidt opvarmning; lidt useriøse sving med armene, hoppen på stedet og så videre.

[Maxwell og Samantha]

Har været her i en halvtimes tid. Jeg var irriteret på mig selv og straffede mig selv ved at overbelaste min krop. Typisk, jeg skulle altid overdrive med sådan nogle ting, men det var en vane som jeg bare ikke kunne komme ud af.
Lytter til mine trin på løbebåndet, her er stille udover det. Men hov, der kom en ind. Retter blikket mod personen og ser det er Amy, pudsigt at vi altid sådan støder sammen. Smiler kort og retter så blikket mod den lille tæller på løbebåndet. 10 min, jeg har løbet i 10 minutter og har virkelig ikke lyst til at stoppe.

[Amy Linnwood]

((Haha, hvor tarveligt xD Amy kommer til at virke som en idiot, der ikke kigger sig omkring ))

Efter nogle englehop, som hun ikke rigtig har tal på, har Amy fået pulsen nogenlunde op. Først da går det op for hende, at der kommer svage lyde fra den anden side af salen. Hun retter blikket mod den anden ende og får øje på præcis den person, hun ikke har lyst til at møde lige nu; hun skammer sig en del over hendes opførsel dagen før.
Hun holder blikket rettet imod ham, idet hun overvejer, hvad hun skal. Hun går sidelæns hen til skabet, hvori salens anlæg er monteret, og tænder for cd-afspilleren, hvori en plade allerede sidder. Straks brager hårde rytmer ud af højtalerne placeret rundt om i hallen.
Hun begynder at løbe, først lidt langsomt, men sætter derefter farten op og har retning mod Max. Hun løber helt hen til ham og fortsætter på stedet uden at sige noget.

[Maxwell og Samantha]

Får et kort chok da musikken kommer og kigger straks hen mod musik-afspilleren/cd-afspilleren. Kigger derefter ned igen der går lidt tid og jeg slår blikket op på Amy, nikker hilsende, jeg har ikke lyst til at snakke. Føler heller ikke at jeg har tid til at snakke.
Det fra igår havde slået mig ud, jeg havde som sædvanlig sat skylden på mig selv. Jeg var irriteret over at jeg endnu engang havde ødelagt et forhold der var så godt som mellem Amy og jeg. Måske var det derfor at jeg har været sigle de sidste 10 år? Da mine teenage år startede ændre jeg mig meget både fysisk og psykisk og som virkelig havde givet mig et tilbage slag angående piger.

[Amy Linnwood]

Hun smiler halvhjertet, da Max kigger op. Der går et stikke tid, hvor hun blot fortsætter med at løbe på stedet. Om det bare er hendes eges skyldfølelse, der spiller hende et pus, kan hun ikke afgøre, men Max ligner efter hendes mening ikke en, der har lyst til en snak.
Hun puster fraværende en mørk lok hår væk fra øjnene og føler sig dum. Bare, fordi hun før har været en idiot, bør det ikke gå ud over Max.
Hun siger et par ord, men de drukner i musikken...

[Maxwell og Samantha]

Stopper og går hen og slukker musikken. Kommer tilbage og tager en slurk af min dunk med vand. Roder lidt rundt i håret.
"Du var ikke bare sulten i går.. Der var noget galt, og jeg bliver nød til at vide hvad.." Kigger på hende med et ret alvorligt udtryk. "Er det noget som jeg har gjordt galt vil jeg gerne vide det!" Tager endnu en slurk og kigger lidt ventende på hende.

[Amy Linnwood]

Hun står lidt paf over hans pludselige seriøsistet. Føler sig lidt klemt af stilheden og stirrer ned på sine træningssko. Så ryster hun på hovedet.
"Du... du har ikke gjort noget."
Hun kigger endelig op på ham og smiler, denne gang helt oprigtigt.
".... Andet end at være noget nær det mest perfekte menneske, jeg nogensinde har mødt. Jeg er ked af den måde, jeg bare gik på i går. Men du må forstå... at det er hårdt for mig... "
Hun bryder af; Idiot, Amy! DU forlader HAM ude i regnen, og så påstår du, at det er hårdt for DIG?!

[Maxwell og Samantha]

"Hvad er hårdt for dig? At der er en der holder af dig?" Ved godt at jeg er ret hård ved hende, men var sur, ked, forvirret. Alle de følelser blandet sammen giver abselut ikke noget godt. Kigger væk og sukker. "Du behøver ikke svare på det hvis ikke du har lyst.. Jeg vil helst ikke tvinge dig til noget.." Kigger på hende. Hvorfor skal det også være så svært?

[Amy Linnwood]

Hendes smil bliver, underligt nok, blot større. Hun nikker lidt overdrevet.
"Ja! Er det virkelig så svært at forestille sig?"
Hun træder hurtigt tættere på, så hun bedre kan få øjenkontakt og være sikker på, at han forstår det, en gang for alle.
"Jeg mener... " Hun sukker, usikker på, hvordan hun skal forklare.
"Det er... en helt ny følelse for mig! At blive accepteret... og holdt af, blot for at være den person, jeg virkelig er!"
Så ryster hun svagt på hovedet. "Kender du ikke det?"

[Maxwell og Samantha]

Nikker. "Jo da, hvem gør ikke det." Kigger på hende med mit første smil idag.
Der går et stykke tid hvor jeg bare står og beundre. Er glad. Tager hendes ene hånd og fletter finger med hende.((Eller prøver på det ved jo ikke om hun tager den eller lader være? Kan jo ikke styre Amy.. ^^))
"Jeg er vildt glad for at have mødt dig!" Smiler til hende og kigger lige ind i hendes øjne. Gad vide?

[Amy Linnwood]

Målløs, men ufatteligt lettet over Maxs hurtige forståelse, forsøger hun at finde ord, der kan beskrive, hvor glad hun selv er for at have truffet Max. De kommer dog ikke, og hun klemmer i stedet sigende hans hånd, da han tager hendes i sin, men giver lidt efter slip og lægger armene om halsen på ham. På trods af, at de står helt stille, er hendes puls helt oppe at køre.
Hun gengælder hans blik, og da hun har på fornemmelsen, at det ikke ligefrem vil genere ham, lægger hun hovedet en smule på skrå og giver ham et blidt, prøvende kys på munden. Så er næste skridt helt op til ham...

[Maxwell og Samantha]

Gengælder hendes kys og mit hjerte banker 110 gange i sekundet. Nyder øjeblikket, det er dejligt at vide hvor man i det hele taget står overfor Amy. Slap kysset og trak mig lidt tilbage. Ikke fordi at jeg ikke ville stå så tæt på hende, men mere fordi at jeg sikkert lugter grimmere end en gylletank.
Smiler til hende og kan ikke tage blikket fra hende. Nogen gange kan små skænderier fører til noget godt. Det har det heldigvis gjordt denne gang. "Øhh.. Amy, ved godt det lyder lidt mærkeligt lige nu, men.. Hvor gammel er du?" Ikke fordi det ville overraske mig hvis hun var en 17-18, eller at det ville genere mig. Det var mere om min alder ville genere hende..

[Amy Linnwood]

Hun kan ikke lade være med at grine lidt af Maxs spørgsmål, før det egentlig går op for hende, at Max virker en del ældre end hende selv; faktisk havde hun jo ved første øjekast (hun giver sig selv mentale lussinger ved tanken) forvekslet Max med en lærer!
Hendes arme løsnes en smule. Hvor kan hun være sikker på, at alderen ikke er en faktor for ham?
I et forsøg på at virke henkastet svarer hun smilende: "Jeg er 16... "
Hun puffer svagt til ham og tilføjer: "Hvorfor?"

[Maxwell og Samantha]

"Jeg ved bare ikke om.. det ville genere dig hvis jeg var meget ældre.. Som jeg er.." Kigge på hende med et skævt smil. "Jeg er 23.."
Det var jo også sådan noget i den stil som jeg troede hun var..
"Det er forhåbenlig helt cool?" Kigger på hende nervøst og spændt.

[Amy Linnwood]

23...
Hun viser det ikke, men er overrasket. Umiddelbart generer aldersforskellen hende dog ikke det store - indtil nu har det jo kørt helt godt?
Hun lægger sit ansigt i alvorlige folder, giver slip på ham og træder et skridt tilbage.
"Nej. Jeg kan absolut ikke have mere med dig at gøre fra nu af!" siger hun overdrevent, hvorefter hun dog smiler skævt og nærmest danser ud på midt på gulvet. "Med mindre du altså tager med mig til skolefesten? ... Så kan det jo være, jeg ændrer mening?"
Hun griner og sætter igen i løb; glad for at have redet tingene ud med Max, føler hun sig pludselig fuld af energi. Hun beslutter sig for at tage turen udenfor istedet og vinker derfor smilende til Max, inden hun i bedre humør, end hun har været længe, løber ud af hallens dør.