|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 13:07:33 GMT -5
Amy trækker Max med sig ud fra festsalen. Hendes temperament er lidt vildere end egentligt nødvendigt, men hun tænker ikke selv over det.
"Idiot!" udbryder hun, men dog i et kontrolleret toneleje. Hun kigger ubestemt på Max.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 13:14:11 GMT -5
Får et kort chok. "Hva'? Jeg er vist ikke helt med?" Kan ikke rigtig se hvorfor hun er så sur kigger derfor vildt overrasket på hende.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 13:20:18 GMT -5
Hun vifter irriteret med hånden og undrer sig over hans uforståenhed.
"Ham... Zack, eller hvad pokker navnet nu var... " forklarer hun hovedrystende. "Sikken nar... "
Hun bliver nødt til at lukke øjnene et øjeblik, men i det store hele har det faktisk ikke det store med Zacks fornærmelser at gøre. Hans ord har bare formået at sætte lige netop de ting, som Amy allerede havde tænkt på, i perspektiv, og det er ikke noget, hun bryder sig det mindste om.
Jeg forvirrer virkelig mig selv... tænker hun og forsøger af ren vane at stryge sit lange hår tilbage - hun er dog stadig klædt på til fest, og håret sidder fornemt i nakken.
Hun betragter Max med et blik, der afslører, at hun har noget på hjerte, men siger ikke mere.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 13:34:42 GMT -5
Styger Amy over armen. "Jeg ville have advaret dig, men han var der på under to sekunder, det er jeg ked af!" Er nu fuldt forstående det er jo ikke ligefrem første gang at jeg ser hans 'mørke' side.. Som om han har en lys..
"Er du sikker på at der ikke er andet der går dig på?" Kigger meget pædagoisk på hende, så man virkelig kan se at jeg har valgt psykologi på det rette grundlag. Det passer perfekt til mig!
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 13:46:27 GMT -5
Hun piller lidt ved hans ærme, mens hun tænker. Hun er bange for at virke for teatralsk, men har lidt svært ved at forholde sig til situationen.
Det virker på alle måder mærkeligt at indvie Max i hendes tanker. Hvis han nu blot ser deres forhold som pure venskab, vil det være ufatteligt ubehageligt at lægge op til mere... Men omvendt, hvis han nu føler det som hende, vil det være dumt at give indtryk af, at hun ikke har det på samme måde.
Hun kigger op på ham, smiler. Det hele er så latterligt.
Hun lægger begge hænder på hans skuldrer, kigger ham stadig smilende i øjnene og skubber ham hen imod det nærmeste væg. Hun kommer tættere på og lader stille sine læber udforske hans, på en måde, der skal få ham til at ønske mere... Dog kun let, for at se hans reaktion.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 13:50:52 GMT -5
Endnu engang et chok, så det ikke ligefrem komme. Men nu hvor tidspunktet lige var der var han kun ivrig efter mere. Men stadig en smule nervøs, på den anden side af væggen stod Rektor. Det var irriterende at jeg tænke på Rektor nu hvor jeg skulle tænke på Amy. Det var dog ret nemt at slukke tankerne fra Rektor og så over til Amy. Da jeg endelig er tilbage på jorden igen får jeg frem presset et kort "Wow.."
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 13:55:57 GMT -5
Hans, så vidt hun da fornemmer, forholdsvis positive reaktion beroliger hende, og det føles bare en smule lettere.
Hun tager et skridt tilbage fra ham. Det går pludselig op for hende, at han er noget højere end hende selv.
"Hvor står vi?"
Spørgsmålet kan på sin vis betyde tusind ting, men det kommer velovervejet og gennemtænkt. Hendes blik viger ikke fra hans.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 14:02:48 GMT -5
Der går et stykke tid før jeg sådan rigtig får tænkt over spørgsmålet. Kigger kort ned i jorden og så op på Amy. Bider mig blidt i underlæben. Trækker så på skuldrende. "Jeg ved det ikke.. men jeg ved hvor jeg godt vil have os til at stå.." Imens jeg har sagt det har mit blik været i gulvet. Kigger nu op på Amy med et blik som er mærkeligt hypnotiseret.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 14:07:21 GMT -5
Videre, videre! be'r hun indvendig; hvis bare han dog ville forsætte.
Stemningen gør hende utilpas; hvis han har det som hende, behøver det vel ikke føles så klemt?...
Hun gør et nik med hovedet, der understreger, at hun gerne vil høre fortsættelsen. På en måde har jo vel netop fastslået, hvordan hun selv har det...
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 14:28:59 GMT -5
Hendes nik som hentyder at jeg skal fortsætte griner jeg lidt af. "Har jeg virkelig været så god til at skjule det?" Smiler jeg. "Amy, jeg tror jeg.. jeg er forelsket i dig.." Kigger Amy direkte i øjnene, men om jeg får øjnkontakt er svært at sige.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 14:35:07 GMT -5
Hans smil smitter, og Amy ryster grinende på hovedet.
"Det var da ikke det værste," svarer hun, i et humør det lige nu overstiger alle grænser. Hun lægger armene om halsen på ham, nusser ham lidt i nakken.
Udenfor vinduet svæver et par skyer fra månen, der sender sit sølvskinnende lys ind gennem glasset til dem.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 14:38:58 GMT -5
Ved ikke helt hvad jeg skal sige så kigger(Tilfældigvis..) ud på natte himlen med månen skinnende ned på os, der går dog ikke længe før mit blik længtes Amy. Smiler til hende.
"Så.. Hvad betyder det?"
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 14:49:34 GMT -5
Godt spørgsmål... , tænker Amy med et skævt smil. Hun har en lidt speciel holdning til det med kærlighed og kæresteri; det kan hurtigt blive en smule for stramt og kunstigt, hvis det absolut skal siges højt, men hendes tanker er der heldigvis ingen, der kan læse.
"Noget godt... " lader hun det blive ved og smiler et smil, der stortset taler for sig selv.
En person forlader festsalen gennem døren ved deres side og forsvinder ned ad gangen. Hendes tanker flyver ufrivilligt endnu en gang tilbage til Zack, men nu gør det ikke så meget. Hun kigger kort ned ad sig selv og griner. Hun ser så igen op på Max med et drillende smil.
"Du synes da ikke, jeg er fed, vel?"
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 6, 2008 14:54:47 GMT -5
Smiler med et kort fnysende grin. "Nej da.. Men selvfølgelig kan jeg ikke sige noget om det for, du ved.. Kærlighed gør blind, right?" Driller hende let og afprøver om hun er kilden ved at kilde hende i den ene side. "Tag det roligt.. Du er ikke fed!" Holder om hende for at vise at så længe jeg kan holde om hende er hun ikke for fed.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 6, 2008 15:04:51 GMT -5
Amy knækker sammen på midten, da han kilder hende, og udstøder et højt, meget piget grin, der er ufatteligt ulig hende. Hun er enormt kilden, men det viser sig slet ikke, da han derefter tager om hende. Et koldt, men yderst rart, gys går igennem hende; lige nu kan hun ikke forestille sig noget dejligere...
Bag Max hænger et ur; månelyset afslører visernes positioner. Hun sukker falskt.
"Vi stinker virkelig til at overholde regler... " griner hun. Med påtaget alvorlighed tilføjer hun:
"Jeg burde vist have indset, at du er dårlig indflydelse på mig... "
|
|
