|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 21, 2008 14:49:53 GMT -5
Ryster på hovedet. "Nej, det ville jeg ikke.." Jeg smiler let over hendes reaktion. Det er vel en hel normal reaktion? Sådan burde hun reagere. "Og hvis det ikke er nok, så ved jeg ikke hvad? Jeg lover dig. Jeg ville ikke kunne gøre det." Sukker. Egentlig var dette til hendes fødselsdag, men hvis hun nu ikke stoler på mig efter det her kan det også være lige meget. Rejser mig og tager en æske/kasse ting (XP) frem fra jakken og kaster den over til hende. "Lad os nu sige at det der er inde i den æske der er mit løfte. Og du kan vælge at tage det eller lad være.." Ved godt at det er ret følelses koldt at give hende det valg men hvad skulle jeg ellers gøre. Lægge på knæ og tude? Måske havde det været en god ide men på den anden side ville de bare vise at jeg var nem. Et øjeblik bliver jeg i tvivl, hvad nu hvis hun tager dette som bestikkelse? Det måtte hun jo heller ikke tro!!
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Apr 21, 2008 15:15:18 GMT -5
Hvis der var noget, Amy ikke havde forventet, var det nok dette. Helt automatisk griber hun ud efter det, han kaster, før hun rigtig opdager, hvad det er. Da hun har æsken trygt i sine hænder, kigger hun blot ned på den et øjeblik. Det har slået klik for hende; hun er simpelthen målløs. Det er en gave, hun skal være glad, hun skal tage imod den... Hun skal åbne æsken, rose, hvad end der nu er i, kaste sig i armene på Max og sige, at det hele er fint... Hun hader både sig selv og resten af verden i det øjeblik... "Jeg har ikke brug for en ting... " Hendes stemme knækker over, og en enkelt tåre triller imod hendes vilje ned af hendes ene kind. Hun skubber sig selv væk fra vindueskarmen og lægger den lille æske på sengen ved siden af ham. "Jeg har brug for... jeg har brug for... " Ordene svigter; hun må vende sit blik mod vinduet... "... jeg har brug for frisk luft." afslutter hun og træder uden et ord mere rundt om sengen og går mod døren. På vejen vender hun sig og åbner munden, men intet falder hende ind. Hun tager i håndtaget og forsvinder ud af døren. Ude på gangen sætter hun farten op; hun løber mod døren til udendørsarealerne.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 21, 2008 15:23:22 GMT -5
Okay, ikke lige hvad jeg havde forventet.. Sukker tager æsken med et smykke som jeg havde købt og smider den ud. Hun kan få al den luft hun har brug for. Står ude foran hendes værelse. Overvejer at følge efter hende, men hun havde jo brug for luft. Går derfor hen til mit værelse skynder mig at få åbnet døren over låser på den anden side. Og først da begynder tårene og de vil ikke stoppe. Hun kan gøre hvad hun vil. Ligenu er jeg ligeglad. Og ligenu måtte Samantha skride til helvede og gøre hvad hun vil og hun kunne tage Amy med. Ligenu kan Samantha og Amy gøre hvad de vil med sig selv og med mig. Jeg ville være et nemt offer. Ligesom i folkeskolen hvor alle ser ned på mig. Jeg vil hverken kæmpe imod det eller stemme for det. Jeg vil være ligeglad.
|
|