Aften solen

[Maxwell og Samantha]

Samantha:
Solen er ikke helt ved at gå ned. Men et rød gult skær varmer hendes ellers kolde krop. Et smil er plantet på hendes ansigt. Sidder på en bænk og kigger lidt rundt. Alle lugtende rammer hendes næse, som snuser godt ind. Hun holder let om sig selv og kører hendes hænder op og ned af hendes arme.

[Amy Linnwood]

Det er ikke svært at høre, da Amy kommer gående hen over den rødligt oplyste plæne. Hun stamper noget hårdt i jorden og mumler en del ikke særlig venlige ting på sin vej. Hvor er det egentlig besynderligt, at ét menneske kan få en sådan op at køre...
På et tidspunkt stopper hun op, forsøger at klare hovedet... Hun stryger håret en gang tilbage og opdager midt i bevægelsen, at nogen sidder på en af områdets bænke lidt væk. Hun er langtfra i snakkehumør, og alligevel finder hun, at hun er på vej lige i retning af personen.

[Maxwell og Samantha]

Samantha:
Hun kigger lidt rundt. Varmen får hende pludselig til at ville smide alt tøjet og hoppe i vandet, men selvfølgelig gør hun det ikke, men hvor har hun egentlig lyst. Hun rejser sig og går hen til søen der ikke ligger langt væk hun tager sine sko af, trækker nederdelen op og stikker fødderne i. Hun sukker et dejlig veltilfreds suk og lader hendes ansigt suge solens varme til sig. Et pænt smil kommer frem, som egentlig ikke var et smil, men som bare var der for at være der.

[Amy Linnwood]

Selvom tankerne stadig summer rundt i baghovedet ustandseligt, bliver der i Amys bevidsthed plads til lidt undren, da pigen, som stadig er et godt stykke væk, stikker fødderne i søens klare vand.
Bare for rent faktisk at gøre noget, fortsætter hun i sin skridt på vej mod hende. Amys blik er blankt, og selvom hun ikke selv ved det, er hendes ellers omhyggeligt lagte eyeliner blevet helt tværet ud.
Underligt nok overrasker det hendes næsten, da hun pludselig står ved pigens side. Hun kan se sit eget spejlbilled, men foretrækker at lade være.
"Er det ikke koldt?"

[Maxwell og Samantha]

Samantha:
Hun får et chok og er lige ved at falde i. Da hun endelig har kontrol igen kigger hun op. Hun ryster let på hovedet. "Nej, det er dejligt.. Lige tilpas.." Hun kigger ned igen og hun får pludselig et flashback der skræmmer hende af helved til! Hun kigger op igen og ser hendes ansigt. Hun ser egentlig ikke helt godt ud. "Er du okay?" Siger hun lidt prøvende at være hjælpsom er ikke ligefrem hendes stærke side.

[Amy Linnwood]

Amy gisper let og er lige ved automatisk at række armene ud, da pigen pludselig er på kanten til en våd dukkert! Det bliver dog ikke nødvendigt, og får ikke at føle sig helt dum piller hun lidt ved en snor i sin hættetrøje, mens hun tankefuldt stirrer ned i vandets blide bølger.
Ved pigens henvendelse kigger hun kort op, men ser næsten øjeblikkeligt væk igen.
"Jaah... nej... "
Det er uden tvivl ikke verdens mest tydelige svar, men sådan et er Amy simpelthen ikke i stand til at give. Hendes tanker er stadig på værelset, i vinduet over for Max. En følelse af noget, der kunne minde om dumhed, trænger sig vej op gennem hende, og hun lægger et øjeblik en hånd for ansigtet.
"Jeg ved det ærligt talt snart ikke!" siger hun noget opgivende, men hun fortryder det straks. Hun har ikke lyst til at skulle ende med at måtte krænge det hele ud...
Hun forsøger at lade et smil komme frem og ryster på hovedet, som for at hentyde til, at hendes problemer eller eksisterende af slagsen ikke er værd at tale om.
"Hvem er du egentlig?"

[Maxwell og Samantha]

Hun smiler tilbage. "Samantha Valerie Hopkins, men kald mig endelig bare Sam! Var du ikke hende der blev slået ned her forleden?.. Øhm.. Amy! Har jeg ret?" Hun er egentlig kun glad for at kunne føre en ordenlig samtale. Det er et stykke tid siden at hun har snakket med nogen. "Vil du ikke fortælle mig om det? Altså det der er galt!" Hun klapper let på græsset som tegn til at hun er velkommen til at sætte sig.

[Amy Linnwood]

"Sama... Samantha siger du?"
Fantastisk... skønt, pragtfuldt... alt, hvad der ellers hører til!
Amy forsøger at holde sit ansigtsudtryk nogenlunde neutralt, mens hendes hjerne arbejder, så det næsten knager. Hun er ikke et sekund i tvivl om, at det var navnet, Max nævnte. Hun kigger hurtigt op og ned ad hende; er hun kønnere end Amy? Måske lidt højere, lidt skarpere udstråling... ?
Piger er og bliver mærkelige...
"Det skal vel nok passe? Det var i hvert fald, hvad jeg fik at vide... " Sandt nok; hun husker stadig ikke seancen med Zack.
Hun føler lidt som en kujon, men hvis der er noget, hun bare ikke har lyst til lige nu, er det nok at snakke med personen, der måske netop har kostet hende noget af det bedste, hun har følt længere...
"Nej, jeg... har vist glemt noget på værelset... " Et lille usikkert vink er det sidste, man ser til hende, da hun uden et ord mere går tilbage i samme retning, som hun kom.

[Maxwell og Samantha]

Hun springer op af vandet og tager hendes sko i hænderne. "Amy! Vent!" Hun løber efter hende og da hun endelig er ved hende smiler hun venligt. "Jeg vil ikke have at du brænder inde med noget! Fortæl mig endelig!" Hun er let forvirret. Hvorfor reagere hun sådan bare på hendes navn? Det er der jo ingen logik i. Hun tænker lidt om før, måske skal hun sige noget mere? Men hun vil jo helst ikke gøre noget værre..

[Amy Linnwood]

Amy finder Sams egentlig venlige bud ekstremt provokerende. Hun er selv begyndt at tænke på, at det er ved at blive for meget med hendes lette opfaren og korte lunte, men hun har bare lyst til at vende sig og skrige pigebarnet lige ind i hovedet.
"Vi kender ikke hinanden?" siger hun i et tonefald, der ikke en gang tyder på, at hun har lyst til at gøre noget ved dette. "Problemer eller ej, så er de mine egne... "
Hun sætter farten op og forsvinder, men ikke uden skyldfølelse. Sam ved jo ikke en gang selv, hvorfor Amy tager sådan afstand fra hende.
Og når det kommer til stykket, gør Amy det vel heller ikke.

[Maxwell og Samantha]

Hun stopper op. Hendes første intryk af Amy var ellers fint, men det er hun ikke så sikker på mere. Hun får nemlig lige i det øjeblik før lyst til at smække hende en. Men sådan er hun jo. Det er ikke Amys skyld at hun er ret voldelig.. Hendes blik køre op og ned af Amy, en ny fjende.. Hvorfor var hun dog så fjendtlig?? #AMY??!!# Råber hun efter hende selvom hun ikke forventer et svar. Hun kigger ned i jorden. Var det noget hun sagde?