|
Post by Amy Linnwood on May 3, 2008 18:03:07 GMT -5
Da Amy roligt og smilende sænker fødderne og igen står rigtig på gulvet - et øjeblik kunne hun næsten være svævet væk! - lægger hun mærke til den pludselige stilhed, der har sænket sig omkring dem. Hvorfor opmærksomheden pludselig er skærpet sådan, gider hun ikke en gang spekulere på. Hvis de vil kigge, er det op til dem! Lige nu er det ikke dem, verden drejer sig om... Hans smil bliver gengældt på alleroprigtigste vis, og hun kører langsomt et par fingre gennem hans hår. "Publikummet fik pludselig travlt?" griner hun. Det hele virker underligt let og flydende lige nu..
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on May 3, 2008 18:16:06 GMT -5
Jeg nikker stille og min lette kildenhed kommer frem da hun køre mig over håret. Mit blik leder efter hendes, men det er som om mit bare ikke kan finde det da alle de andre dejlige detajler ved Amy kommer ind i mit blik før jeg når hendes øjn. Allerede efter få sekunder er jeg som smeltet sammen med Amy, som om vi kun er en person. I de sekunder nyder jeg bare at være som en person. Og med et er hele omverdenen væk fra mine øjne. "Ville det være upassede at jeg sige at jeg holder ubegrænset meget af dig?" min stemme er lav, men høj nok til at Amy kan høre den.
|
|
Zack
Junior Member
Posts: 90
|
Post by Zack on May 4, 2008 11:34:09 GMT -5
Jeg har allerede løbet hurtigt og længe ude på de små stier omkring skolens område, da jeg kommer ind i træningscentret. Jeg trækker vejret dybt og tungt, sveden hagler fra min pande. På en træningsbænk lige inden for døren ligger rene håndklæder. Jeg griber et og tørrer hastigt ansigtet. En eller anden har glemt en vandflaske lidt længere henne på bænken, og uden videre tillader jeg mig ordentlig slurk. Det er først derefter, at jeg rigtig får kigget mig rundt i centret. Her er en del flere mennesker, end jeg havde forventet, men generer mig ikke - i det mindste ikke, før jeg får øje på Maxwell og Amy i den anden ende af rummet. Jeg kunne kaste op! Bare at se på deres ansigter, blikkene, de sender hinanden... Kuldegysninger! Jeg dubber en sidste gang ansigtet med håndklædet, før jeg kyler det til side. Det lander først på bænken, hvorefter det glider ned. Tager mig ikke af det. Mit tempo er jo højt, så det er med hurtige skridt, at når over til turtelduerne. Uden anden grund end at ville genere, bruger jeg armene til at skubbe dem fra hinanden og vader ind mellem dem. Get a room!
|
|
|
Post by Amy Linnwood on May 5, 2008 1:56:09 GMT -5
Amys hjerte smelte fuldstændig ved Maxs ord - Hvad i alverden har hun dog gjort, siden hun fortjener en som ham? "Jeg... " Resten af hendes ellers flammende ord går tabt, da noget brutalt maser sig ind imellem dem, og hun ryger et par skridt baglæns. Hun er tæt ved at vakle, men formår dog at blive på fødderne. "Hvad har du gang i?!" Sådan et øjeblik ødelægger man bare ikke!
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on May 5, 2008 14:15:27 GMT -5
Jeg mærker skubbet og når dog ikke så langt væk igen. Har lyst til at råbe 'Hey?!' og tage fat i ham, men da jeg ser at det er Zack lader jeg være. Hvorfor starte noget op der om alle omstændigheder ender på hospitalet for en af hos? Jeg ryster derfor kun let på hovedet, og griber lidt ud efter Amy, da hun falder let bagud. Jeg lader Amy klare det med at klage selv og er klar til at træde ind hvis det går forvidt. Hvorfor er Zack egentlig sådan? Ryster let på hovedet igen, jeg vil slet ikke ind i hans tanker!
|
|
Zack
Junior Member
Posts: 90
|
Post by Zack on May 6, 2008 0:27:23 GMT -5
Jeg drejer mig om, så snart har møvet mig igennem dem. Smiler, selvom Maxwells aldrig fejlende kontrol af sit temperament fyrer op under mig. Det er jo det rene skønheden og udyret, det her! Så må I selv afgøre, hvem der er hvem... Jeg vender mig mod løbebåndene lidt væk. De er alle sammen optaget. Ubevidst glider mine øjne frem og tilbage over rækken af maskiner. En noget spinkelt udseende dreng sveder afsted til højre for mig. Jeg vader tungt derhen, prikker idioten på skulderen og siger simpelthen: Smut, stump... Drengen sender mig et forhastet, overrasket blik og forlader straks båndet. Hvor svært kan det være?
|
|
|
Post by Amy Linnwood on May 6, 2008 7:20:59 GMT -5
Hun bliver rettet ordentligt op, da Max griber ud efter hende. Hun er tæt på at råbe en serie ikke særlig kærlige ord i retning af Zacks, da noget slår hende. Hendes puls er allerede helt oppe at køre... Hvorfor lader hun pludselig så latterlige ting ødelægge sit humør? Det er nøjagtig som før, tænker hun ufrivilligt. Som før hun mødte Max, før hun blev sendt til skolen... Den gang skulle der heller intet til at pisse hende af... Men hvorfor nu? Disse tanker gør hende desværre bare mere negativ, og hun forsøger at ryste dem ud af hovedet. "Du må hjælpe mig... " Hun vender sig mod Max, tager hans hænder og klemmer dem let. Hun smiler og gør sit bedste for at virke ligeglad og rolig igen. "Jeg er ved at blive en rigtig sur kælling... "
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on May 6, 2008 13:59:26 GMT -5
Har en let følelse af små nåle der bliver stukket i min hud. Et overrasket blik og udtryk bliver sendt til Amy. "Hvad?" siger jeg ret lamslået. Ikke fordi at jge ikke fatter hvad hun mener, men jeg er ret forvirret. Hun er da ikke ved at være en su.. Jeg kan ikke engang få mig selv til at tænke på det. "Hvordan kan jeg hjælpe dig med det?" Jeg trækker let på skuldrende som om at jeg allerede har opgivet. "Du kan da ikke bare sådan blive.. sådan.." Jeg stammer ikke, men min stemme har svært ved lige netop dette emne ikke at jeg ved hvorfor, men det er det bare?
|
|
|
Post by Amy Linnwood on May 7, 2008 0:22:25 GMT -5
"Huh... ?" Var hendes halvkunstige smil ikke godt nok gennemført? Et eller andet er der i hvert fald galt, tænker Amy forvirret, da Max tager hendes kommentar med et langt større gran salt end nødvendigt. "Har du det helt godt, kære?" spørger Amy; hendes stemme er hverken seriøs eller spøgende. En af hendes hænder stryger ham over panden, som on hun tjekker for en eventuel feber. Har hun sagt eller gjort noget galt? Hvorfor skifter hans humør så pludseligt?
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on May 8, 2008 10:00:27 GMT -5
Smiler. "Ja.. Ja, jeg har det skam fint.. Helt fint! Men jeg føler mig nu en smule forvirret.. Jeg.. tror jeg går i bad nu og så.. ses vi senere.. Ikk'?" Jeg smiler skævt til hende. Jeg vender mig og kigger tilbage over skuldren, jeg vinker til hende og fortsætter ind til omklædningsrummet.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on May 8, 2008 12:48:29 GMT -5
"Forvirret?" Det er sjovt nok ordet, som hun i det øjeblik ville have brugt om sin egen sindstilstand. Hun bliver lettere til mode, da han smiler, og vinker hurtigt tilbage, inden han forsvinder. Hun ville ikke have noget problem med bare at følge efter ham, tværtimod... Et dejligt, lunt bad... Hun bliver revet ud af sine ikke ligefrem uskyldige tanker, da et ordentligt muskelbundt ramler ind i hende i sin hast imod døren til omklædningsrummet, som Max også gik igennem. Med alle de mennesker i centret, er det nok alligevel en risikabel sag... Hun smutter ud den rigtige vej med et let grin.
|
|