At trille tommel fingre

[Maxwell og Samantha]

Sidder i Hall'en og triller tommel fingre. Keder mig lidt, men kun lidt da jeg tænker på Amy. Men det gør jeg jo altid. XP
Det var som om der gik små ticks igennem mig hele tiden. Jeg havde faktisk været ligeglad med reglerne hele sidste uge. Jeg havde været ude en helt nat og så havde jeg sovet sammen med Amy her igår. Men jeg er ligeglad, jeg er glad for det jeg har gjordt. Og Rektor kan vel ikke bare sådan smide mig ud vel? Ikke allerede?

[Amy Linnwood]

Det er en glad Amy, der småsyngende kommer gående ud i hall'en. Hun føler, at tingene kører fremragende i øjeblikket - det vil sige, dog ikke på den undervisningsmæssige front! Hun har slet ikke været til time denne mandag, og på trods af egentlig kun at have været her i kort tid, har hun allerede, sammen med Max, brudt en del regler. Hun ved, at hun må finde en form for balance - men det ryger imidlertid fra hendes tanker, da hun får øje på netop ham lidt fra sig. Hun kommer i tanker om, at han tidligere på dagen må have været til eftersidning... mens hun selv bare har drevet den af på værelset...
"Du er stadig i live?" smiler hun på vej mod ham og hentyder til, at rektor åbenbart ikke har flået ham helt i stykker...

[Maxwell og Samantha]

Kigger op og får øje på Amy, "Nej, der skal lidt mere til for at få mig væk fra dig!" Smiler til hende. "Du er skam den eneste grund, til at jeg ikke var rapkæftet og fik mig smidt ud fra her fra!"
Banker lidt på trappen jeg sidder på for at antyde at hun kan sætte sig der hvis hun vil. "Men jeg skal også til eftersidning i morgen. Og du skal med.."

[Amy Linnwood]

Amy rødmer næsten af al den smigren, som hun ikke engang synes, at hun fortjener, eftersom hendes stædighed bare har fået Max i problemer med rektoren. Følelsen letter dog en smule, da hun hører, at hun selv har scoret sig en eftersidning.
"Der er intet andet, jeg hellere ville foretage mig!" griner hun, og det er forholdsvis sandt; hvor Max befinder sig, er hun mere end lykkelig for også at være.
Hun tager plads ved siden af ham.
"Hvad består sådan en eftersidning så i nu om dage?"

[Maxwell og Samantha]

"Altså, her i dag skulle jeg først skrive: Åhh.. Tilgiv mig Rektor Mikkelsen min herrer, der kun vil mig det godt! et hundrede gange og så skulle jeg rende rundt i undertøj og danse hans mærkelig regndans i tre kvater. Så du kan godt glæde dig!" Griner jeg og ser på Amy, endnu engang beundre jeg hende.
"Tak, fordi jeg måtte sove hos dig i nat." Kigger ned i jorden kort og så op på Amy igen. "Ellers havde jeg nok sovet uden for din dør bare for at sikre mig at du stadig trak vejret." Griner kort.

[Amy Linnwood]

Amy griner og kan ikke undgå at føle sig lidt som prinsessen i eventyrene, der møder den sande prins på den hvide hest.
"Jeg kan ikke vente!", siger hun sarkastisk, da hun hører, hvor "slemt" Max har haft det til eftersidning.
Prinsessetanken øges kun yderligere ved hans sidste par sætninger, og hun ler kærligt.
"Hvad skulle man dog gøre uden en som dig... "
I den bagerste del af hendes hoved begynder hendes hjerne dog så småt at spekulere på, om de burde begive sig mod kontoret snart.

[Maxwell og Samantha]

Kigger på Amy med et smil. "Vil du med til eftersidning?" Rejser mig.

[Amy Linnwood]

"Det er vel ingen vej udenom?"
Hun strækker sig hurtigt og springer selv op; retter lidt på sit tøj og kigger på Max.
"Du viser vej... Det er dig, der render oppe hos rektor hele tiden."

((Opretter du egentlig en bruger for rektoren? xD Hvis andre brugere får problemer med ham, er det nok ikke det mest geniale at bruge Max? ))

[Maxwell og Samantha]

Går op af trapperne og går ind til 'venteværleset' som jeg har navngivet det.

[Amy Linnwood]

Hun følger en smule lallende med. Hun har ret svært ved at tage sådan noget som eftersidninger helt seriøst, men er trods alt lidt spændt på, hvem ham rektor er for én...