|
Post by Amy Linnwood on Sept 18, 2008 16:54:17 GMT -5
Hun kigger igen op på ham, med et lille smil og let sammenknebne øjne; hun har i begyndelsen svært ved at afgøre, om han bare laver sjov med hende, og ved ikke rigtig, hvad hun skal sige. "Det kunne også bare være din hukommelse, der er lidt ud over det sædvanlige? Uanset hvad er det nu kun rart.. Så ved jeg da, at du ikke ville glemme mig lige med samme, selv hvis vi ikke var røget i klasse sammen." Hun følger ham med små skridt over imod bibliotikarens bord lidt derfra. Det er næsten mærkeligt; på trods af egentlig kun at have snakket med Mikel i få minutter, føler hun allerede, at han har overrasket hende mere, end hun har oplevet nogen anden gøre på så kort tid. Hans holdning og evne nærmest at få hende til at delvist at glemme hans situation gør et ret stort indtryk på hende. Hun kan ikke lade være med at grine lidt af hans brutale ærlighed. "Det kan jo så lade mig afgøre selv på et andet tidspunkt, jeg tvivler på, at det kan kan være helt slemt. Desuden ser du da helt rå ud med dem der?" Hun ler varmt og håber ikke, at han tager kommentaren forkert.
|
|
|
Post by Mikel MacDee on Sept 19, 2008 16:15:19 GMT -5
"Selvom jeg ikke kan se dig, kan jeg stadig fornemme dig. Og du er ikke nem at glemme. Nok fordi du faktisk gider at snakke med mig." Mikel sætter bøgerne på bibliotikarens bord. De var blevet tungere i længden, men han gav ikke udtryk for det. Sådan er Mikel ikke. Er desunden dårlig til at bede om hjælp, men er selv meget hjælpsom. "Det er mit look, det er det jeg er ude efter.." jeg smiler skævt og trækker på skulderne. "Fortæl mig lidt om dig selv. Dit udseende. Så jeg ligesom kan sætte et ansigt på den jeg snakker med. Hvis du har lyst. Nogen vil gerne være lidt mystiske og vælger ikke at fortælle noget om en selv, så det valg har du selvfølgelig også.."
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Sept 20, 2008 6:27:30 GMT -5
Amy smiler til bibliotikaren, da Mikel har lagt bøgerne fra sig på bordet, og citerer sit eget navn, så hun kan få dem udlånt. Imens lytter hun til hans ord, og smilet erstattes af et lidt mistroisk udtryk i hendes ansigt. "Hvorfor skulle jeg ikke ville det?" Hun kigger en smule skævt over på ham, fordi bibliotikaren samtidig forsøger at få hendes opmærksomhed; hun siger et eller andet omhandlende bøgerne, og selvom Amy svagt giver udtryk for at lytte efter, er hendes fokus rettet imod Mikel. Hun har dog knap udtalt sit spørgsmål, da det går op for hende, at det måske er meget indlysende. De fleste mennesker, hun selv værende et af disse, selvom hun i dette tilfælde har været heldig, vil have svært ved at vide, hvordan de skal henvende sig til og opføre sig omkring en blind person. Alligevel konkluderer hun ikke, men lader ham svare selv. Hun griner lidt usikkert og kigger kort ned af sig. Uden egentlig at kunne give nogen grund til det, finder hun det ret ubehageligt at skulle sætte ord på sit eget udseende. Halvt, fordi det alligevel aldrig vil give et ordentligt billede, halvt, fordi.. ja.. Hun går i stedet i en form for forsvarsposition, som hun, når det kommer til stykket, ikke er så stolt af. "Der er ikke rigtig noget specielt at sige, er jeg bange for.. Men du kan da give mig dit bud? Hvad forestiller du dig?" Hun hører bibliotikaren udstøde, hvad der må være en blanding mellem et fnis og et fnys.
|
|
|
Post by Mikel MacDee on Sept 26, 2008 14:33:45 GMT -5
Mikel trækker på skudrende. "Jeg kan jo ikke vide at du er ligesom nogle af de andre.." Han griner kort, og overvejer om han skal svare, og hvis han skal, hvad han så skal svare. Han åbner munden som for at sige noget, men der kommer intet ud. Sådan står han lidt og bare står, men vælger så ikke at svare og lukker munden igen. Nyt emne, men hvad? "Du, Amy..?" han står igen og tænker hvad han egentlig skal fortsætte med at sige. "Vil du med til skolefesten?" Han er selv ret chokeret. Ikke lige hvad han havde regnet med, men nu var det sagt. Jeg smiler lidt falsk. Han skulle finde på noget og så er det det der popper op i hovedet på ham? Hvor dum kan man være? Hun havde selvfølgelig allerede en at følges med. Hvis hun altså i det hele taget skulle med. Imens Mikel tænker det begynder han at forberede sig på at det sikkert ikke er så godt.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Sept 26, 2008 17:09:51 GMT -5
Hun ignorerer bibliotikaren og tygger lidt på Mikels bemærkning. Hun tager ikke de nu udlånte bøger i armene, men står ubevidst og piller lidt ved en af dem, mens hun fokuserer på et punkt lidt over hans skulder. Hun er usikker på, hvad hun egentligt vil sige.. og hvordan hun kan gøre det, uden at det kan misforstås. "Hvordan mener du? Altså.. folk er vel bare ikke helt vant til dig, hvis du forstår? Når det kommer til stykket, er der trods alt mange, som har svært ved at starte en samtale med hvilket som helst nyt menneske.. " Hun griner lidt ad ham, da han vist ikke rigtig kan finde på noget at sige; det er ikke hånende, tværtimod smiler hun forstående. Det holder dog lidt for brat op, da han stiller sit spørgsmål, og det bliver hendes egen tur til at stå og måbe lidt. Hun havde godt nok selv tænkt på før eller senere at tage hen for at se, om der var noget ved festen. Men noget ved måden, Mikel siger det på, får hende til at føle, at det ikke er helt rigtigt. I princippet ville der ikke være noget galt i det, men at følges med nogen er alligevel noget andet end for eksempel bare tilfældigvis at støde på hinanden samme sted. "Det lyder dejligt, men.. Hvis jeg skal være ærlig, var der faktisk allerede en, jeg havde planlagt at tage med, " siger hun forholdsvis ligeud; hvad andet kan hun? "Om det bliver til noget, skal jeg egentlig ikke kunne sige.. men i så fald kan det da sagtens være, at vi ses der?"
|
|
|
Post by Mikel MacDee on Sept 29, 2008 12:15:44 GMT -5
Mikel nikker. Det var lige hvad han havde regnet med. "Selvfølgelig," han smiler og klør sig i hovedbunden. "Har egentlig også overvejet ikke at tage med, men man ved jo aldrig. Måsker tager jeg med alligevel. Hvis det er, så ses vi nok." Mikel står igen og ved ikke hvad han skal sige. Han tænker sig lidt om. Guiderne finder ham nok snart, så hvorfor ikke finde dem først? "Jeg bliver nok nød til at gå nu, mine 'førerhunde' leder sikkert efter mig. Ses Amy," han vinker kort og vender sig mod døren. Han skal ikke engang lytte efter den, men ved præcis hvor den er. Han bliver dog nød til at stoppe op ind i mellem for ikke at støde ind i andre elever.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Sept 29, 2008 15:23:50 GMT -5
Et par elever dukker op bagfra og gør tegn til, at de skal havde udlånt et par ting, så Amy tager endelig sine egne bøger i favnen og træder lidt til side, mens hun lytter til Mikel. Hun er glad for, at han tager det, som han gør, men så igen; han behøvede jo ikke at have ment noget specielt. "Der sker jo nok heldigvis ikke noget ved i hvert fald lige at kigge ind.. " Kort ser hun automatisk, men egentlig uden overhovedet at registrere tiden, op på uret på væggen i den anden ende af biblioteket, da Mikel er ved at hilse af, hvorefter hun retter blikket mod ham igen og smiler lidt af hans kommentar. "Mhm, om ikke før, så ses vi da til time," siger hun og håber dog faktisk, at det bliver inden længe. Af ren refleks vinker hun tilbage, hvilket resulterer i, at et par af bøgerne undslipper hendes greb og lander med to bløde dunk for fødderne af hende. Let bøjer hun sig dog blot ned efter dem, hvorefter hun fortsætter ud af biblioteket ad samme vej som Mikel.
|
|