|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 14:12:41 GMT -5
Jeg tænker lidt før jeg svare. "Det var det! Han havde piecinger og det sorte og røde hår! Og han kendte til både dig og Samantha! Han spurgte endda hvordan jeg havde det! Han var vildt.. mærkelig.. Det bekymre mig virkelig!" Først lyser mine øjne op, men da jeg siger det sidste er de tænkende sammen med resten af mit ansigt.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 14:18:42 GMT -5
Der er ikke fuldstædig forståelse fra Amys side, men hvem kan bebrejde hende, når man tænker på, hvordan han tidligere har opført sig. "Okay, så det var vist ham.." Det er da altid noget, at hun ikke er den eneste, for hvem det ikke giver helt mening. "Jamen, hvad ville han da sådan.. snakke om? Jeg har ikke rigtig hørt ham komme med andet end sjofle provokeringer?" Hun rykker sig en anelse tættere på ham, så hendes ben rører hans.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 14:26:53 GMT -5
Jeg bider mig i underlæben. "Siger jeg det bliver jeg muligvis smadret." Jeg har et lidt ubehageligt udtryk. Jeg vil vildt gerne fortælle hende at han han var nede over en pige. En nu ekskæreste. Men det ved jeg at jeg ikke kan. Imellem hans små smil og sætninger var der skjult en sætning, som var helt tydeligt for dem der lyttede. At jeg ville få balade hvis jeg sladrede til nogen om det. Han ville finde ud af det på en eller andet måde og det ved jeg. Derfor siger jeg intet til Amy, jeg kan sagtens sige hvad jeg har sagt, men ikke hvad han har sagt. "Men jeg snakkede lidt om hvordan jeg havde det med dig. Han spurgte ind til det og jeg svarede ærligt. Jeg tror virkelig der var et eller andet galt med mig. Jeg var ikke forberedt og hvis han havde lyst kunne han knække mig."
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 14:35:29 GMT -5
Amy kan næsten ikke forestille sig det. Det ene øjeblik er Zack en person, man bare ønsker at holde sig på så stor afstand af som overhovedet muligt, og nu lyder han næsten.. altså, i hvert fald almindelig? Hun sender ham et nogenlunde forstående, men alligevel i mod hendes vilje ivrigt blik - der er ingen tvivl om, at hun da ellers er nysgerrig, men der er samtidig noget fascinerende ved hans vilje til at holde Zacks bidragen til samtalen mellem de to. "Noget lyder virkelig underligt, hvis du spørger mig! Men det virker da egentlig.. helt rart? Hvis han bare.. jaa.. " Hun lader sætningen køre i sig selv. "Nåh, hvad svarede du ham da?" Hun sender ham et opfordrende smil og kører stille fingrene over hans håndflader.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 14:43:07 GMT -5
"At du forstod mig, jeg altid kunne snakke med dig.. At du er gudeskøn. Og så at jeg ikke kunne leve uden dig, men det betyder vel intet." Jeg ved godt at det alt sammen betød noget både for hende og for mig selv. Jeg lukker mine håndflader kort, mens jeg udbryder et lavt grin. Jeg lukker dem op igen og det føles helt dejligt når først man tager sig sammen til at mærke det kærlige i det. Jeg tager hende hånd, den er varm i mine hænder. Jeg kysser den blidt og sænker igen armene ned så hun kan fortsætte den dejlige kildende følelse hun laver igennem hele min krop.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jul 20, 2008 14:33:18 GMT -5
Amy sidder et øjeblik bare og smiler en smule, og hans ord - i hvert fald de første - varmer hende. Til gengæld driver en svag kuldegysning igennem hende straks efter, da han lægger læberne mod hendes hånd. Med et noget ulæseligt ansigtsudtryk rækker hun den hånd, der ikke var heldig, ud og griber fat i den nærmeste pude på sengen, hvorefter hun hurtigt og resolut kaster den imod ham. Hun griner lidt. "Betyder intet? Du burde skamme dig.. "
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jul 20, 2008 14:47:17 GMT -5
Jeg laver en hurtig bevægelse med armene og griber puden med lidt besvær. "Jeg ved det.." smiler jeg. Jeg sidder lidt og krammer let puden. Jeg rejser mig og smider puden fra mig. Jeg ved ikke om den rammer Amy eller om den bare lander på sengen, men det var heller ikke meningen at den skulle ramme Amy. Jeg åbner vinduet da her er rimelig lummert herinde. Det er egentlig også længe siden jeg sidst luftede ud. Jeg indånder den friske luft og lytter til regnen der pisker ned udenfor. Jeg står vendt mod vinduet og jeg vender mig nu om med et lille smil på læben. Jeg sætter mig i vindueskarmen.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jul 20, 2008 15:05:00 GMT -5
Hun siger det ikke, men hans ret forbløffende reflekser imponerer hende. "Det burde du skam også.. " Hun griber puden, da han kaster den tilbage på sengen og lægger op i hovedenden. Hun giver den et par klap for i det mindste at få den til at se bare lidt nydelig ud, og vender, så hun ligger på maven og betragter Max i vinduet. "Det.. du betyder alverden for mig, og det ved du vel?" siger hun, dog forholdsvis lavt, på trods af at den fysiske afstand mellem dem jo egentlig er øget.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jul 20, 2008 15:13:50 GMT -5
Han nikker lige så utydeligt som Amys ord er. Men han forstår det dog stjerneklart. "Det, det gør jeg da." Hans blik sænkes kort, men kommer hurtigt op igen. Det skulle nødig se ud som om at han overvejede hvad han sagde før han sagde det. For det gjorde han ikke lige nu. Han var 100% sikker i sin sag og havde slet ikke brug for at overveje ordene før de kom ud. Ikke denne gang. (Og så finder man lige pludselig ud af at man er hoppet fra jeg- fortæller til.. ikke jeg- fortæller? O.o)
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jul 20, 2008 15:26:31 GMT -5
((Orv ja? Kan man lige bestemme sig Hvad lider du da bedst?)) Hun kniber øjnene sammen et øjeblik, stadig med sit blik rettet hans vej. Den lidt specielle, men langtfra ubehagelige duft af regn bliver båret ind af luften, og lader et par åndedrage komme og gå. Hun overvejer lidt, om Max tænker på noget særligt, men føler sig straks paranoid og smiler det væk. "Har du det for varmt?" spørger hun lidt undrende og løfter sig lidt fra madrassen op på albuerne.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jul 20, 2008 15:37:29 GMT -5
Jeg roder mig lidt i håret. Imens jeg overvejer om jeg egentlig har det varmt eller ej. Jeg vælger at ryste på hovedet. "Nej, da. Hvis jeg gjorde kunne jeg vel skifte til noget mindre tøj? Hvorfor?" Hvorfor? Det lyder da ekstrem dumt. Hun behøver da ikke at have nogen grund til at spørge om jeg har det varmt. Jeg bliver lidt irriteret på mig selv over at jeg spurgte om hvorfor. Men jeg lader det langtfra blive vist.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jul 20, 2008 15:48:19 GMT -5
"Det kunne du da.. " mumler hun let leende, før hun svarer på hans egentlige spørgsmål. "Tjaah, det slog mig vist bare ikke lige i første omgang, at det måske nærmere var lidt luft, her kunne trænge til?" Hun puster uden videre omtanke til en lok hår, der har forvildet sig fra resten, men formår ikke andet end få det til at kilde ubehageligt. Hun stryger den i stedet væk med hånden. Regnens trommen vækker pludselig noget hende, og hun får helt lyst til at rejse sig og vade ud i den..
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jul 20, 2008 16:00:49 GMT -5
"Jah, her er rimelig lummert.." Jeg smiler let af hendes forvildet hårtot, men ikke højt. Uden jeg tænker over det begynder jeg lige så stille at vippe en smule oppe i vindueskarmen og mine sko spidser mødes tit som en let rytme. Jeg er kommet i et dejligt musikhumør, men jeg ved ikke helt hvad det er mit hoved spiller.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jul 20, 2008 16:14:38 GMT -5
"Årh, det ved jeg nu ikke.. " Hun drejer sig en smule og lader endnu en gang blikket falde på værelsets indhold, mens hun af en eller anden grund forsøger at indprinte sig rummets atmosfære. "Jeg synes nu egentlig bare, her er dejligt?" Hun lægger først nu mærke til hans lette bevægelser i vindueskarmen og smiler tænksomt, da han minder hende om noget i retning af en menneskelig rytmeboks. "Hvorfor hopper du ikke bare ned og danser lidt?"
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jul 20, 2008 16:20:28 GMT -5
Jeg venter lidt med at svare og kan godt mærke selv at her er ved at være lige tilpas. "Nu er den friske luft jo også kommet ind. Jeg har faktisk ikke luftet ud i flere måneder.." Jeg laver en let grimasse stadig imens min krop vipper en smule. "Fordi jeg, som du jo ikke så til festen, er vildt dårlig til at danse. Og dit lille trick et par aftner før virkede desværre ikke.." Jeg trækker lidt i mundvigen op i et kort skævt smil. Jeg trækker let på skuldrende. Dans er et af mine minuser.
|
|