|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 15:14:46 GMT -5
"For mig betyder det heller ikke noget mere.." Har lyst til at sætte mig hen ved siden af hende, men jeg gør det ikke. Er stadig lidt bange for at hun stadig har det sådan. "Det var vel.. Fordi vi var tætte på hinanden og hvis du har det sådan når det er.. Så er det muligt at det er derfor?" Jeg tager mig en pude og holder om den. Mest for at få noget jeg kan klemme så meget jeg har lyst til på hvis det er.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 15:27:37 GMT -5
Hun vender hovedet og betragter ham lidt, mens hun lytter til ham. Så nikker hun, og hun er egentlig ret lykkelig over, at han virker så forstående. "Det har jo nok noget med det at gøre.. " Hun smiler en smule uden egentlig at ville det. Det er simpelthen, fordi hun føler sig så tåbelig, at det nærmest er komisk. "Er du sur?" Hun spørger ikke helt alvorligt, men nærmest for at være på den sikre side.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 15:43:13 GMT -5
Jeg ryster på hovedet. "Langt fra.. Jeg er kun glad for at du sagde det.. Selvfølgelig vil jeg have tanken bag i mit hoved om hvornår du har det sådan og hvornår du ikke.. Vil nødigt gøre noget du ikke har det godt med.." Jeg smiler til hende da hun smiler.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 15:58:25 GMT -5
"Det var ikke ment på den måde.. " siger Amy, men er ikke helt sikker på, hvordan hun bedst formulerer sig. Hun trækker benene op til sig og sidder på knæ på sengen, vendt mod Max. "Men jeg er virkelig glad for, at du forstår. Hvis ikke, det var blevet.. klaret op, ville jeg nok bare gå og.. jah.. ikke have det så rart!" Hun griner bare, har lyst til at kravle lidt tættere på, men bliver siddende, da det virker lidt mærkeligt blot at kaste sig over ham.. selvom han i dette øjeblik er usædvanlig dejlig i hendes øjne.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 16:04:08 GMT -5
Det er lidt som om jeg lyser op. "Såå.. Det er klaret? Jeg behøver ikke tænke sådan? Eller skal jeg stadig lige overveje tanken ind i mellem?" Jeg er begyndt at bruge mit kropssprog hvilket aldrig har været godt. Så mine arme laver masse små bevægelser. Uden rigtig at kunne kaldes for kropssprog egentlig. Selvom jeg ikke helt ved hvorfor hun griner så ser jeg ikke mærkeligt på hende, men smiler bare selv.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 16:15:36 GMT -5
Hun ryster på hovedet, hverken overdrevet eller diskret, men så den lange hestehale svinger lidt og kilder hende en smule i nakken. "Læg du bare den tanke til side.. " Hun rykker sig en smule fremad og lægger sig helt ned på maven med hovedet holdt oppe af sine hænder, albuerne i madrassen. Der går lidt tid, hvor hun ikke siger noget, og derefter kommer hun med et kort, knap hørligt: "Tak.. "
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 16:30:11 GMT -5
"Okay, så gør jeg det.." Sidder og tænker. Ved ikke om jeg skal sige noget mere. Gøre noget. Så jeg sidder bare musestille og rør mig ikke ud af flækken. "Så øhh.. Har du en god lære til biologi?" Og så snart jeg har sagt det ved jeg at det lyder dumt. Og jeg ved at det i det hele taget var dumt gjort at mig, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg ellers skulle gøre.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 16:49:18 GMT -5
Hun kan ikke holde et fnis tilbage, da han kommer med et af de mest tilfældige spørgsmål, hun nogensinde har fået stillet. Hun ligger og bevæger sig lidt ved at bøje knæene, så hendes ben skiftevis peger mod loftet og ligger strakt på sengen. "Tjooh, slet ikke ringe, hvis jeg selv skal sige det?" Hun når ikke at sige meget, for hans spørgsmål fik hende på bratteste vis til at indse, hvor de egentlig befinder sig. Hun kaster et hurtigt blik ud af vinduet og siger med en hentydning til tiden: "Rektor må da på et eller andet tidspunkt begynde at tro, at vi ligefrem længes efter ballade?"
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 17:04:30 GMT -5
"Nej, Frøken hvad-hun-nu-end-hedder er også helt fin.." Jeg følger hendes blik og kan nu også fornemme at den er ved at være mange. "Det er jo ferie? Og hvis det ikke gælder så er det jo weekend?" Håber at hun ikke skal gå. Selvom det sikkert er det det ender med. "Men nu du siger det.. Vi laver mange sjove ting.. Som han nok ikke er helt tilfreds med, men vi har det da sjovt, ikke?"
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 17:21:14 GMT -5
Amy nikker - eller, hun forsøger, men stillingen, hun ligger i, gør det ret umuligt. Hun ændrer automatisk stilling, rykker sig op til ham og sætter sig. Hun betragter deres ben og vipper lidt med fødderne. "Selvfølgelig, jeg var lige ved at glemme, at vi heldigvis har en uge endnu.. " Hun er faktisk ikke sikker på, om reglerne er undtaget eller ej, men så igen - hvorfor skulle de lige præcis blive opdaget? Det ville jo ikke være logisk.. "Det synes jeg da i hvert fald.. " Hun trækker lidt på det, smiler og kigger så sidelæns på ham. ".. når jeg endelig ikke formår at ødelægge det hele!" Hun griner, men er egentlig lidt flov..
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 17:42:22 GMT -5
Jeg smiler. "En uge, som pludselig forsvinder på få sekunder.." Jeg drejer automatisk hovedet da Amy flytter sig ved siden af mig. Ødelægger? Hvad snakker hun dog om? Jeg giver hende et hurtigt kys i panden. "Ødelægger? Du har aldrig ødelagt noget. Jeg føler kun at vi er blevet tættere. Efter alt hvad vi har været igennem. Men du må love mig at du aldrig nogen sinde løber alene ind i den canadiske skov igen. Okay?" Jeg smiler selvom jeg lød en smule alvorlig.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 17:54:25 GMT -5
Hun laver en sammentykkende grimasse; hun kunne sikkert sagtens få den uge til at gå med bare at sidde her.. Hun løfter hovedet en anelse og bliver omfavnet af en følelse, der på en gang giver hende gåsehud og varmer hende fra top til tå, da han kysser hende. "Det glæder mig, at du kan se sådan på det.. " Hun mener det og smiler, da hendes tanker flyver en tur til fortiden og Canada. "Jeg skal nok forsøge at styre mig.. Næste gang trækker jeg dig med mig i søen?"
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 18:02:44 GMT -5
Jeg trækker på skuldrende. "Tja.. Lad mig bare sige at jeg er glad for mit hovedfag, som også hjælper mig meget. I det hele taget.." Jeg tager endelig og smider puden fra mig og den lander selvfølgelig på muren overfor os og falder ned på mit skrivebord, hvor den selvfølgelig vælter alle mine blyanter, viskelædere, tusser m.m. på gulvet. Jeg sukker, men rejser mig alligevel for at samle op.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 18:25:29 GMT -5
"Så har du uden tvivl valgt helt rigtigt!" meddeler Amy glædeligt, men overvejer dog, om hans ord egentlig bunder i den lærde psykologi eller er kommet helt af sig selv.. Det tager hende et par sekunder at registrere, hvad han vil gøre med puden. Hendes øjne følger den derefter gennem luften og ser den ramme først væggen, derefter bordet, hvorfra penne og andre sager med en høj raslen triller ned. Amy er ikke rigtig sikker på, om hun kan tillade sig at more sig over det, eller om hun nærmere skal bekymre sig om, om noget er gået i stykker.. Hun ender dog med ikke at kunne holde en latter tilbage, da han rejser sig. "Hvad i alverden skulle det til for?"
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 18:32:01 GMT -5
Jeg får hurtigt samlet det hele sammen og op i dens holder igen. Jeg tager puden med mig over på sengen igen. "Det var et uheld.. Jeg kom bare til at.. Tabe den ud af hænderne fordi jeg kom til at tænke på hvor koldt vandet mon var?" Jeg griner. "Hvordan overlevede du egentlig? Du havde ingen problemer med at komme op? Fik du hjælp? Var det ikke også vildt koldt?" Det er først nu det går op for mig at jeg aldrig har hørt om det før. Hvilket bare gør mig nysgerrig. Var hun mon bange? Jeg ville være bange, men Amy.. Jeg sætter mig over på sengen igen overfor Amy. Mine ben er bøjet og mine tæer kan nå hendes hvis det var det. Jeg prikker lige så stille til hendes fod med min tå.
|
|