|
|
Post by Maxwell og Samantha on Apr 25, 2008 12:32:46 GMT -5
Her er ikke rodet men der er et vis udseende af at der bor nogen. Det eneste der er helt fint er hans lille natbord hvor han har en masse billeder af familie og venner. Han læser meget og derfor er alle bøgerne også placeret fint i bogreolen. Hans seng er aldig ordentlig redt da han bruger meget tid her.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 12:11:34 GMT -5
Maxwell:
Sidder og prøver på at læse en bog fra biblioteket, men det går ikke så godt. Min hjerne knager over Zack. Den måde han var på i går gjorde mig forvirret. Var han mon blevet anderledes? Han ville vide alle de ting.. Han gav mig klap på skuldren og.. grinede faktisk med mig. Og det at jeg selv gjode det samme gør mig bare endnu mere forvirret. Er jeg så venner med Zack nu? Eller er alt stadig ved det gamle og han bare havde en lortedag? Jeg ved det ikke.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 12:21:30 GMT -5
Amy går med lette skridt gennem psykologifløjen, idet hun retter lidt på sit tøj og håret. Hun stopper ved en af de ellers mange døre, som hun er nogenlunde sikker på må være til Maxs værelse, og er lige ved at tage i håndtaget, da hun stopper i sine bevægelser og i stedet ligger et øre til døren. Det kunne jo være, at han havde gang i noget spændende?
Hun hører dog intet rigtigt og smiler bare kort for sig selv, før hun banker på og stille tager i dørhåndtaget.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 12:28:43 GMT -5
Maxwell:
Jeg kigger stille op da jeg høre min dør bliver åbnet. Jeg smiler til personen der kommer ind selvom jeg egentlig ikke ved hvem det er. Det kunne være Samantha der lige ville være lidt mere irriterende end sædvanlig eller det kunne være Zack der liige ville forsikre sig at samtalen i går blev mellem os? Det kunne tilgengæld også være Amy. Og det ville jeg egentlig ikke have noget i mod.
Jeg lukker bogen i og roder mig forsigtigt i håret.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 12:38:22 GMT -5
Hun hører ikke nogen reaktion, hverken god eller dårlig, fra værelsets ejer, og tillader sig at stikke hovedet frem. Hun er trods alt ikke fuldkommen sikker på, at hun har fundet det helt rigtige sted - alle døre ligner hinanden! - og hun har ikke meget lyst til at brase ind til en helt fremmed elev.
Hun smiler, da hun ved synet af Max får bekræftet, at hendes stedsans ikke er helt tabt, og træder indenfor. Hun lader hurtigt blikket glide rundt.
"Hvad så, fremmede?" spørger hun, mere som en hilsen end et egentlig spørgsmål.
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 12:47:24 GMT -5
Jeg er glad for at se at det er Amy, det irritere mig dog at jeg ikke ligefrem har ryddet op her i går. Smiler til hende. "Hej," siger jeg lavt, noget jeg åbenbart er begyndt på. "Det er så mit værelse. Lidt rodet, men du overlever forhåbenlig!" Jeg lægger bogen fra mig og retter mig op så jeg nu istedet for at ligge ned sidder op. Jeg studere hende og hun er lige så køn som jeg husker hende. Da jeg studere hende får jeg flashback fra sidst som får mig til at huske hvor hyggeligt vi egentlig havde det. Og mine tanker er hverken på samtalen med Zack her i går eller Zack overhovedet.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 12:54:07 GMT -5
Med et påtaget, kritisk blik kigger hun endnu en gang rundt. Hun kan godt se, at rummet måske kunne have brug for en kærlig hånd, men her er langtfra slemt.
"Tjaah, jeg tror nu nok, at jeg skal klare den! Hvis jeg bliver væk herinde, finder du mig forhåbentlig på et eller andet tidspunkt!"
Hun går lidt rundt om ham, mens hendes tanker er faldet på sidste gang, de var sammen, og sætter sig endelig på hans seng. Hun kaster et blik på bogen, han har lagt fra sig.
"Du ligger bare og nyder livet?"
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 13:00:34 GMT -5
"Ja, noget i den stil. Lidt afslapning er godt ind i mellem.."
Da hun sætter sig trækker jeg mine ben ind til mig så hun bedre kan være der. Jeg kigger ned i dynen. Den er helt hvid så intet spændende der. Jeg kigger op på Amy igen. Jeg smiler skævt og sukker. Men på en god måde.
"Tell me, hvad føre dig her ud på disse kanter?"
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 13:07:57 GMT -5
"Så længe du ikke ligger og bliver helt doven?" griner hun og sender ham et falsk irettesætterblik. Hun rykker lidt på sig, så hun sidder bedre, nu hvor der mere plads.
Hun lader uden rigtig selv at tænke over det en hånd glide over hans ene ben og trommer let med fingrene på hans knæ - noget, hun selv slet ikke kan klare, da det giver de ondeste kuldegysninger på nogle mennesker.
"Nåårh, jeg ledte såmænd bare efter en vis person.. "
Hun smiler og kigger på ham, hvorefter hun griner lidt.
".. men ham fandt jeg ikke, og så må jeg vel nøjes med dig!"
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 13:19:05 GMT -5
"Jeg lover dig at jeg ikke bliver helt doven!" Jeg smiler til hende. Jeg kigger på mit knæ som bliver brugt som 'tromme' det kilder lidt, men ingen yderligere reaktion.
"Hvem ledte du så efter som du sådan savnede at du ligefrem ledte efter ham?"
Jeg rykker mig lidt tættere på hende. Klar til at springe på hende hvis hun kommer med et svar som jeg bare bliver nød til at kilde hende for eller andet. Eller måske rykkede jeg mig bare for at være tættere på hende. Jeg kan ligefrem dufte hende, og det er langt fra nogen grim duft, nærmere en dejlig duft som jeg ikke kan få nok af!
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 13:29:17 GMT -5
"Ved du hvad? Jeg kan slet ikke huske det mere!"
Hun smiler skævt og vrikker pludselig lidt med fødderne; med den ene får hun klipklappen på den anden af og omvendt. De dumper på gulvet med en svag, skrattende lyd, og hun svinger benene op og sætter sig i skrædderstilling med front mod Max, mens hun betragter ham.
"Da jeg trådte herind og så dig, forsvandt alt andet ligesom fra mit hovede?"
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 13:38:05 GMT -5
Jeg ligger hovedet på skrå. "Hmm.. Sig til hvis du husker det ikke..?"
Mine fingre piller ved de andre fingre. Mærkeligt nok ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Vil nødigt være total klistrende. Men heller ikke helt fjern. Hvad har hun mon lyst til? At snakke? Noget andet?
"Hvad har du så lavet på det sidste?" Siger jeg som et skud i tågen. Måske rammer jeg et emne vi kan snakke om.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 13:49:32 GMT -5
Amy fniser bare af hans første spørgsmål. Som om han skulle have det mindste at bekymre sig om..
Hun stryger sit hår om bag skuldrene og tager automatisk Maxs hænder, da de åbenbart er kørt lidt i selvsving.
"Langt fra noget videre spændende!" må hun lidt ærgeligt indrømme, og det er sandt nok. Hverdagen kører bare som altid, og tiden går alt for stærkt.
"Mine veninder kører stadig konstant rundt i.. du ved, hele episoden i Canada?" Hun sender ham et indforstået blik og griner, mens hun kigger på hans hænder.
"De nægter simpelthen at lade emnet ligge, når først nogen begynder at snakke om det!"
|
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Jun 18, 2008 13:58:13 GMT -5
Jeg griner med hende. Hun havde ret. Der var blevet talt i alle kroge af Atcan siden lejrskolen i Canada. Jeg kigger på vores hænder. Jeg er glad for at hun tog mine.
"Jeg selv snakkede med Zack igår, men han ved ingenting så det var dejligt at snakke med nogen der egentlig var rimelig ligeglad og ikke vidste noget om det. Og ja, du hørte rigtigt. Jeg SNAKKEDE med Zack igår. Han var fuldstændig anderledes. Lige pludselig kunne vi grine sammen og smile til hinanden.. Det var virkelig en helt andet Zack!"
Jeg overdrev ikke hvert ord var sandt og det fik mig helt op at køre. Det var mærkeligt. Jeg havde hele tiden tænkt at han ville blive irriterende som normalt, men han var faktisk til at holde ud.
|
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Jun 18, 2008 14:07:50 GMT -5
Amy bliver lidt overrasket over, hvordan Zack pludselig bliver revet ind i samtalen, men det er intet i forhold til, da Max fortsætter med at fortælle. Hun smiler stadig, men hendes blik udtrykker lidt mistro og undren. Hun kan dog ikke lade være med at more sig over Maxs åbenbare begejstring.
"Er du sikker på, at vi taler om den samme Zack?" griner hun, velvidende at det uden tvivl er - hvor mange med det navn kender hun ellers heromkring?
|
|
