|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 12:20:38 GMT -5
Hun kigger op i loftet og vender ikke en gang blikket mod Max, da han taler til hende. Hun betragter loftet uden rigtig alligevel at se det. "Jeg.. er sikker, jaja.. " Hun lukker øjnene og ler kort af sig selv. Hendes kinder bliver langsomt rødere. "Eller.. det er bare noget latterligt noget, ikke værd at.. " Hun lader resten af sætningen køre i sig selv og sætter sig hastigt op, rykker tættere på Max igen og prøver at genoptage kysseriet.. dog udelukkende i håb om, at han bare vil glemme hendes pludselige akavethed, men det er let at mærke, at hun ikke er helt med..
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 12:33:28 GMT -5
Jeg kysser Amy et par gange hvorefter jeg skubber hende væk. "Come on, Amy! Fortæl mig om det.." Jeg kigger ned på mine hænder, som sidder og roder lidt med min t-shirt. Tænker over hvad det kan være, men min hjerne finder intet som jeg syntes kan passe. Jeg kigger op igen. Leder efter hendes øjne, men jeg er ikke helt sikker på om jeg får fat i dem. Egentlig leder jeg ikke efter dem for at kigge i dem, men mere for at mit blik måske kunne overtale hende.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 13:02:00 GMT -5
Hun bander indvendig, da han skubber hende fra sig, og har på fornemmelsen, at hun ikke rigtig har den store chance for at slippe.. Når det kommer til stykket, er det måske også bedst at få det ud, men hun føler sig så flov over det. Du er vanvittig, Amy.. siger hun til sig selv, men billederne og forestillingerne om.. det bliver bare endnu værre og på en måde mere virkelige, da hun endelig tager sig sammen og møder hans blik. Hun forsøger kort at læse hans tanker, hvilket selvfølgelig ikke går.. "Det er altså.. virkelig dumt.. " Hun synker en klump og kigger ned på sine egne fingre, der nu fumler lidt med dynen. ".. men lov mig, at du ikke.. griner, bliver sur eller et eller andet.. "
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 13:41:06 GMT -5
Jeg sætter mig hen ved siden af hende og holder om hende. "Jeg vil vide det alligevel.. dumt eller ej.." Der går lidt tid. Får det til at se ud som om jeg tænker mig om, selvom jeg allerede ved at jeg selvfølgelig ikke vil gøre det. ".. det lover jeg.." Jeg nikker imens jeg siger det. Selvom hun måske ikke kan se det.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 14:27:58 GMT -5
Et forvirrende, følelsesmæssigt kaos hersker i hovedet på Amy, og da han sætter sig hen til hende, får hun en brændende lyst til bare at knuge sig ind til ham og ikke sige et ord, i håb om at det bare går væk af sig selv.. .. men sandheden er, at hans blotte berøring sammen med disse tanker ikke er rare.. Hun føler sig mod sin vilje direkte væmmet, og - selvom det smerter hende - må hun rykke sig fra ham. Hun rejser sig med et suk og vandrer frem og tilbage foran hans klædeskab, idet hun leder efter de rigtige ord..
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 14:39:01 GMT -5
Jeg lader hende gå da det er det hun vil. Mit blik følger hende frem, tilbage, frem, tilbage og sådan fortsætter det. Hans øjne ligner noget der tæller sekunderne. Jeg skubber mig tilbage af med fødderne så jeg sidder op af mine puder for enden af min seng. Jeg venter, men jeg har jo tid nok, så.. Jeg bider mig i overlæben for at klø den. "Du må gerne sige noget?" Og med et bliver jeg en smule nervøs..
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 14:50:15 GMT -5
Hun ser ikke på ham, hun kan ikke klare det. Vandrer bare fortsat forbi skabet og virker pludselig meget mindre og yngre, end hun egentlig er.. En ting, der generer hende, er, at de egentlig på en måde har været inde på emnet før i en anden sammenhæng.. "Okay.. Det er sådan, at.. " Hun tøver, men nu har hun selv lagt op til det, og kommer det ikke ud.. jah, så kommer hun jo ikke videre. ".. hver gang, vi er sammen.. Når du rør mig, holder om mig, kysser mig.. Jeg kan ikke.. Jeg hader det, og jeg ved, at det er så åndsvagt, men.. jeg kan ikke lade være med at tænke på dig.. og.. og Samantha.. " Der. Det blev sagt. Hendes hjerte slår hurtigere lige nu, end hun overhovedet troede muligt. Hun kigger endelig i retning af Max for at se hans reaktion.
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 15:00:58 GMT -5
Jeg sidder helt stille imens hun snakker suger hver eneste ord til mig og da hun er færdig gentager jeg det igen inde i mit hoved. Jeg lukker øjnene og synker derefter sammen. Samantha. Jeg gnubber mig på panden og lader mine hænder glide igennem mit hår før jeg kigger op igen, men ikke på Amy. Jeg åbner munder for at sige noget, men først kommer der intet ud. "Og hvor er det helt præcist du vil hen med det her?"
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 15:14:59 GMT -5
Hun mister hurtigt modet. Det er tydeligt - og hvordan kunne hun dog regne med andet?! - at emnet går ham på. "Det er ikke for bare at være.. besværlig.. men jeg kan ikke gøre for det!" Hun føler sig lidt for krævende.. Hvorfor skal noget fra hans fortid, så langt tilbage, gå hende sådan på? "Jeg ved, at det er lang tid siden.. men jeg har set hende og.. hun er jo ikke uattraktiv eller noget.. Det skræmmer mig at tænke på, at.. at jeg bliver sammenlignet med.. " Ordene løber fra hende. Hvorfor er det dog så svært for hende at acceptere, at han har haft et kærlighedsliv før hende?
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 15:32:20 GMT -5
Jeg har mest af alt lyst til at grine, men jeg gør det ikke. Jeg har åbenbart ikke fortalt hele historien. "Amy, ved du hvor kort tid hun var inde i mit liv? Vi snakker op få timer.. Jeg kendte hende ikke engang det.. var noget hurtigt." Jeg klør mig i nakken før jeg fortsætter. "Og du er 10.000 gange bedre bare at stå ved siden af. Og bare så du ved det er du også 100.000 gange smukkere." Jeg sidder stadig på sengen og først nu kigger jeg på Amy.
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 2, 2008 16:02:42 GMT -5
Et oprigtigt, men stadig sløret smil breder sig på hendes læber, og hun stopper i sine skridt.. men selvom hun føler, at hun burde kunne koncentrere sig om og være lykkelig over hans komplimenter, hænger en del af hende sig fast i hans første kommentar. "Jeg kan slet ikke forklare, hvor meget det betyder for mig, når du siger det.. men med hensyn til hende.. altså, jeg ved ikke, om du er klar over det.. og det er som sagt så længe siden, men.. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på.. " Hun får det dårligt ved at bringe det op.. ".. var det den type person, du var førhen?"
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 2, 2008 16:16:12 GMT -5
"Hvilken type? Jeg var bare en uskyldig fyr på 15 år, der troede han for en gangs skyld kunne få nogle venner. Og da Samantha fortalte drengen at det ville han hvis han gjorde det. Så gjorde han det.. Uden at tænke videre over det.. Uden at tænke at han egentlig intet ved om hende der stod foran ham og sagde lige hvad han gerne ville høre, end at hun hed Samantha.. Og da det var slut og han ventede på at de nye venner ville komme, så kom der ingen.." Jeg havde undervejs kigget ned på min dyne. Set det hele ske igen. Men uden billeder af Samantha.. Uden tøj på i hvert fald. "Jeg fortryder det hele.."
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 14:32:06 GMT -5
Amy har et øjeblik svært ved at se på ham; hendes blik flakker lidt mellem ham og gulvet. Mens han har snakket, er det, som om en meget ubehagelig fornemmelse har sneget sig ind på hende og truer med at gøre hende syg. Hun har bare lyst til blive til luft og forsvinde uden videre.. Hvorfor skulle hun absolut bringe det op? Havde hun dog bare holdt sin mund.. Men selv som hun tænker det, er der en del af hende, som godt ved, at hun umuligt bare kunne have skubbet det væk. Før var hun ikke rigtig klar over andet, end at Max og Samantha på et tidspunkt "havde været sammen", og Samanthas tilbagevenden i Maxs liv var ikke ligefrem noget, Amy var.. begejstret for. "Jeg.. " Hun kigger på Max i håb om at få en idé om, hvad han tænker. Er han såret? Er han sur? "Det er jeg virkelig ked af.. "
|
|
|
Post by Maxwell og Samantha on Aug 3, 2008 14:50:37 GMT -5
Jeg trækker på skuldrende. "Det lægger til fortiden.. Hele mit liv er meget anderledes end hvad det var dengang. Og du har egentlig ingen grund for at undskylde. Jeg skulle have fortalt dig det så snart jeg så Samantha.." Jeg smiler pludselig fordi.. fordi jeg har lyst til at smile. "Jeg er ovre det."
|
|
|
Post by Amy Linnwood on Aug 3, 2008 15:08:26 GMT -5
Hun bliver glad og mere sikker, da han smiler, men føler sig stadig som en rigtig idiot for at have gravet i det.. "Det er godt at høre.. men alligvel, jeg burde ikke.. Det burde jo ikke sådan.. betyde noget nu.. " Hun går hen og sætter sig på sengen med benene ud over kanten. Hun stirrer ned på sine hænder. "Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig kom til at tænke på det.. "
|
|